Historien om Hviids Vinstue
er i
virkeligheden en beretning om ''København i
en nøddeskal'', for Hviid er og har altid
været mødestedet for et bredt udsnit af
københavnere af alle aldre og samfundslag,
selv om det måske nok i nogen grad er
kunstnere og intellektuelle, der har udgjort
dens stampublikum.
På
nærmeste hold har den været vidne til byens
store brande i 1728 og 1795, den har oplevet
Englandskrigene i 1801 og 1807, de
slesvigske krige, den første verdenskrig og
besættelsens fem forbandede år.
Glædelige
og sørgelige begivenheder er blevet drøftet
i dens trange og mørke lokaler, og nu da den
som byens ældste vinstue fejrer snart sit
300 års jubilæum, er det derfor fornøjeligt
i erindringen at genopfriske nogle af de
hændelser, der har udspillet sig i dens
særprægede miljø, og mindes de slægter, som
har skabt det.